Ridelejr 2026 – Egedal Rideskole


Hvert år holder Egedal Rideskole ridelejr. Ridelejren afholdes i ugerne 27, 28, 29 og 30 – programmet er det samme for alle uger.

Hvad kan du forvente?

I ridelejrugerne undervises der på mindre hold i dressur, spring og teknik. Vi rider i skoven sammen allesammen og lærer om pasning af heste og vedligehold af udstyr. Derudover er der et teoretisk orienteringsløb.

Fællesskabet er i højsædet, og mellem ridning og pasning af hestene bliver der plads til masser af brætspil, rundbold og andet hygge.

Torsdag er der fællesspisning kl 18. Familie og venner er inviteret til grilhygge. Man tager en ret/salat/brød til deling. Hver familie tager eget kød (eller andet) med, som kan grilles på grillen.  Efter vi har spist, vil der være rundbold på programmet, for dem der har lyst.

Program for ridelejren 2026

Mandag:

Mødetid kl. 9

  • Formiddag: Dressur
  • Efter frokost: Voltigering
  • Efter frokost: spring

Tirsdag:

  • Formiddag: Dressur
  • Kl. 13:30: Tur
  • Kl. 16.00: Sadel- og trenserengøring

Onsdag:

  • Formiddag: Dressur
  • Efter frokost: Spring
  • Kl. 16.00: Orienteringsløb med opgaver

Torsdag:

  • Formiddag: Dressur – Kvadrille- og programridning
  • Efter frokost: Tur
  • Kl. 15.00: Striglekonkurrence
  • Kl. 18.00-20.00: Fællesspisning med familien

Fredag:

  • Formiddag: Skridttur i området
  • Kl. 14.00: Dressur og spring
  • Kl. 17.00: Afslutning og farvel

Aktiviteternes tider kan variere, da vi har med unge og levende dyr at gøre. Dette er en ca vejledning til ugen program.


Medbring

  • Sygesikringskort (eller foto sendt til Gitte)
  • Skiftetøj fra inderst til yderst
  • Regntøj
  • Gummistøvler
  • Ridetøj
  • Madpakke og drikkedunk
  • Lommepenge (max. 250 kr.)
  • 100 kr., hvis du ønsker en ridelejr T-shirt

Tilmelding

Tilmelding til ridelejr skal ske hos Gitte.

Tal med hende i stalden eller kontakt på +45 40 57 84 40


Pris og betaling

Pris: 3.400 kr.

  • Depositum: 2.000 kr. betales senest 1. april 2026
  • Restbeløb: 1.400 kr. betales ugen inden ridelejren

Betaling: Direkte til Gitte.

Vi glæder os til endnu en sommer med masser af heste, hygge og oplevelser!