Ændrede Covid-19 regler

Efter seneste udmelding på statsministerens pressemøde har vi igen fået skærpet retningslinjerne og må justere på reglerne omkring vores undervisning.

Ridehuset må ikke anvendes og det betyder, at der fra onsdag den 9. december 2020 udelukkende rides på udendørsbanerne. Vi må også max. være 10 personer på banerne ad gangen. Der må gerne være 10 personer i stalden samtidig, der sadler op eller af. Vi skal holde minimum 2 meters afstand (1 hestelængde) til hinanden.

Der skal bæres mundbind i stalden og det er vigtigt med en effektiv håndhygiejne. Dvs. at du spritter hænderne af både før og efter, du har været til hest. Vi sørger for, at der står sprit ved indgangen, på toilettet og ved banen. Ligeledes skal du ride med handsker på.

Dette betyder, at alle, der rider på almindeligt timehold eller handicapridning, møder til normale ridetimer. Springhold får særlig besked om tider.

Du skal møde op 15 min. før ridetimen starter og tage hjem igen 15 min. efter endt ridetime.

Forældre/familie og venner/veninder har ingen adgang på rideskolen. Vi sørger for hjælp i stalden.

Vi glæder os til fortsat at se jer alle sammen og håber endnu engang på jeres forståelse og støtte i disse tider.

Husk, at vi skal passe på hinanden.

Har du nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

* Gitte på tlf/SMS: 40 57 84 40

* Formand Peter på tlf/SMS: 40 17 90 28

Venlig hilsen Bestyrelsen for Egedal Rideklub